Du er noget særligt

om SELVVÆRD og SELVTiLLID

Hvordan man får et godt selvværd? Bare så vigtigt :-)

Jeg oplever ofte i min praksis, at nogen døjer med dårligt selvværd. Jeg har også selv været der, og det er heldigvis blevet fint efterhånden, som jeg er blevet ældre. Dejligt at vi kan ændre os og finde mere fred med, hvem vi er.

Jeg fandt dette billede på nettet og kom til at reflektere over, hvad denne lille pige oplever ved den opmærksomhed, hun får. Opmærksomhed rettet mod hendes person?  Hun behøver øjensynlig ikke gøre noget for at gøre dig "fortjent" til opmærksomhed, hvilket mange har oplevet tidligt i livet. Hvis man kun anerkendes, når man GØR noget, så betyder, at man i voksenlivet hele tiden synes, at man skal gøre noget for at være god nok. Mon ikke en del kender  til det. Det er alt for anstrengende.

Selvværd styrkes, når man bliver anerkendt for den, man er. For eksempel at nogen giver en positive tilkendegivelser, såsom "det er dejligt at være sammen med dig". Hvor svært kan det være. I virkeligheden er det bare et spørgsmål om, hvorvidt vi hjemmefra har lært at "tale" den slags sprog. (det anerkendende).

Selvværd styrkes af, at man bliver set som den man er og lyttet til med ord, men også med kropssproget og tonefaldet, som spiller en meget stor rolle i kommunikationen med andre. Måden hvorpå den anden ser på én; anderkendende, venligt, misbilligende, afvisende, kærligt eller måske bliver man helt overset, hvilket er det allerværste. Derfor kan man også opleve børn, der laver ballade bare for at få opmærksomhed, godt nok negativ opmærksomhed, men det er trods alt bedre end slet ingen opmærksomhed.

I samværet med andre kan man reflektere over, hvad der gør ved et menneske, hvis man
overser / ignorerer / afviser et andet menneske i sociale sammenhænge !!!!!?? Kender I det?

Filosoffen Løgstrup siger:

Det bedste du kan give et andet menneske er dit nærvær. Det synes jeg er rigtigt :-). Det er endda gratis. Det kræver bare, at vi er nærværende og tilstede i nuet og har en god intention i vores møde med andre mennesker.

God dag :-). Husk at du ER noget særligt.

Min mor bliver væk

Min mor blev væk, hun bliver også væk - begge dele passer.

Hun har Altzheimer. 

Det betyder, at hun ikke kan huske ret meget og langsomt mister overblik. Helt konkret mister hun hjerneceller. Det kan kun gå en vej, nemlig mod yderligere glemsel til hun (hvis hun lever længe nok) ikke kan kende os. Jeg ved det, for jeg oplevede det samme med min elskede morfar. Jeg husker stadig (var først i tyverne) mine besøg hos ham, hvor han det sidste år ikke vidste, hvem jeg var. Det er uendelig trist og i mange år huskede jeg denne version af ham. Først senere er det, jeg husker først hans store kærlighed - en dyb vished om at være elsket - noget af det vigtigste i vores udvikling som børn. Jeg voksede op på samme adresse, fordi vi boede tre generationer sammen.

Nu er min mor på vej på samme måde . . . - derfor bliver hun væk (i nutid), for det gør hun løbende. Hun er ikke den samme mor, som jeg havde.

Men i onsdags oplevede jeg helt bogstaveligt at HUN BLEV VÆK. Det startede med en opringning fra Åge, som kender min mor. Han havde hørt, at min mor var kommet på sygehuset. Jeg var ret hurtig til at sige, at det mente jeg ikke, at hun var, da jeg ikke havde hørt noget om, at hun skulle være syg. 

Ret mystificeret kørte jeg ned for at tjekke min mor i den lille lejlighed, hun bor i. Ingen hjemme skønt klokken var 6, som er den præcise spisetid, når man er vokset op på landet. Urolig henvendte jeg mig til en nabo, som kender min mor. Han havde ikke set hende i flere dage, men havde hørt, at hun var faldet på Bogensevej og var blevet samlet op af en brun bil?????? Hun har tidligere været gået vild, så det var ret foruroligende. Hjemme igen fik jeg ringet til sygehusvæsenet, som “heldigvis” kunne fortælle mig, at min mor var indlagt, fordi hun var faldt og havde brækket højre håndled flere gange. Rigtig synd for hende, men i det mindste var hun ikke varet vild.

Pinligt at jeg ikke blev kontaktet af enten SOSU-hjælp eller sygehus, men det er der ingen grund til at blive vred over. Flere har spurgt om jeg ikke blev vred og nej; det må ikke ske. Det er jeg enig i, men den ene har måske troet, at den anden kontaktede mig. Fejl sker. 

Heldigvis fandt jeg min mor, så hun ikke blev helt væk - i hvert fald ikke lige nu.

Det er en langsom måde at miste på.

Pas godt på de små grå, så hjernen bliver ved med at fungere så at vi kan leve vores liv fuldt ud

.

Når grænsen nås . . . . . .

Sorte tanker natten igennem

Ingen søvn

Masser af gråd

Følelsen af at være i en osteklokke

efter en lang periode, hvor følelsen var “at overleve”

Året var 2001 og det er mange år siden, men jeg husker det tydeligt. Der vil jeg ikke hen igen. Siden har jeg arbejdet en hel det med stress. De sidste mange år via mit arbejde som psykoterapeut

Desværre er indre uro, anspændthed, irritation, søvnproblemer osv. en del af hverdagen for alt for mange mennesker. Det er for nemt at vænne sig til den tilstand, og kører man for langt ud af det spor, går det galt. Den stressede travle tilstand kommer langsomt snigende og bliver “almindelig”. Det er utrolig vigtigt at stoppe op og gøre noget ved det, inden det går galt. Det kan være fatalt at ryge ud over kanten”.

Jeg har måttet stoppe op et par gange siden 2001, og jeg har aldrig siden været helt derude. Desværre fik jeg dengang ikke arbejdet med årsagerne til, hvorfor jeg fik det sådan.

Her i Danmark er 35.000 danskere sygemeldt med stress hver dag. Hver syvende føler sig stresset. En del mennesker kommer ikke tilbage til arbejdsmarkedet. Uhyggelige tal.

Det er vigtigt at finde ud af, hvad det er, der stresser en. Både i form at ydre omstændigheder, men bestemt også indefrakommende. Det har jeg oplevet både personligt at via arbejdet med klienter.

Det er forskelligt, hvad der stresser os og ofte går det galt, hvis man overbelastes på flere områder. Man kan køre på grænsen i lang tid, men så sker der måske noget i ens privatliv eller omvendt, der får læsset til at vælte. Det rammer ofte mennesker med en høj arbejdsmoral, og som har den grundlæggende holdning, at de bare skal kunne klare alting. Det er ofte meget engagerede mennesker. Er det genkendeligt?

Vi fungerer forskelligt, og derfor kan vi også klare forskellige belastningssituationer. Det er vigtigt at prøve at forstå og ikke dømme sig selv (og andre) i situationen. 

Vi bør også være omsorgsfulde overfor andre, som vi kan se er usundt stressede. Har man en partner, kollega, veninde, hvor man oplever og hører om nogle af de symptomer, som er nævnt øverst i teksten, så tag affære. Vi skal ikke være berøringsangste. Netop fordi det kan være svært selv at trække i håndbremsen, fordi man har vænnet sig til tilstanden, er det vigtigt at tage sig af hinanden. Jeg har selv talt med STORE TYDELIGE BOGSTAVER i flere sammenhænge privat og i min praksis.

Det er også utroligt vigtigt, at man i processen får et bedre selvkendskab og redskaber, så man ikke ryger ind i samme problemer fremover. Jeg tænker, at for langt de fleste er ikke nok bare at blive sygemeldt en periode. Der skal en ændring i ens hoved til.

Det er den ændring, der definerer fremtiden.

Retreat 

når stikket trækkes ud for en tid

Ligesom de fleste andre er mobiltelefon, facebook, mails en del af min hverdag. Jeg kan godt lide min hverdag, men indimellem trænger min hjerne til fuldstændig ro. Jeg har brug for være uden for rækkevidde indimellem. Derfor lavede jeg en lille retreat for mig selv. Jeg ledte på nettet efter en B&B, men endte med at vælge vores egen herhjemme. Jeg snakkede lidt med Peter om den tanke, og han ville gerne passe min telefon osv og lave mad til mig. Perfekt. 

Så jeg har lige tilbragt tre dage herhjemme på førstesalen 

alene uden nogen former for sociale medier.   Ikke noget til at aflede eller påvirke. Det var skønt. Der var en fantastisk fred i bare at kunne gøre præcis det, jeg havde lyst til. Jeg gik en tur ved Hindskavl ved skov og vand.

Da jeg kom gående ned af skovstien omgivet af efterårets farver og med vandet i sigte forude samt en viden om at have mange timer bare for mig selv, følte jeg mig rigtig rig.

Så dagene blev brugt til gåture, meditation, pilates, ridetur og læsning. Fredag kom Anna, og vi lavede yoga. Jeg er så heldig, at have min helt private yogalærer :-).

Det kan anbefales med en lille retreat. 

Første gang jeg lavede en silent retreat var i 2002 sammen med min mand Peter. Vi boede i en lille hytte på Koh Pgan Nan i Thailand, og i en uge lavede vi vores egen stilletid. Først når klokken blev 18, så ophævede vi stilheden. I meditation og stilhed kommer man i kontakt med sig selv på en måde, der nemt kan gå tabt i hverdagens travlhed.

Siden har jeg deltaget i nogle få retreats i andre regier.

Jeg tror på, at vores hjerner har brug for pauser, fred, stilhed alenetid. Min har i hvert fald.

Sladder - eller hvad vi siger om andre!!!

SLADDER - eller hvad vi siger om andre.

Jeg er født og opvokset på landet i et lille samfund, hvor jeg boede på en gård. Der boede mine bedsteforældre også. Jeg oplevede allerede dengang, at min mormor snakkede en del om andre mennesker og brød mig som teenager ikke om det.

Siden har jeg fundet ud af, at det er ret almindeligt. Mennesker snakker om hinanden. Der sladres. Jeg oplever nogle gange i min terapi, at en klient bekymrer sig meget om, hvad andre tænker, og så kommer vi ofte ind på, hvad sandhed egentlig er for noget. Det er tydeligt for mig, når jeg for eksempel har parterapi, at der kan være vidt forskellige oplevelser af, hvad der er sket i en eller anden situation. Så vi husker og hæfter os ved noget forskellligt. Historien krydres og hukommelse er en pudsig størrelse, for vi husker selektivt.

Det er i min verden helt okay at “lette låget” og fortælle, hvis man føler sig ramt, såret eller irriteret over noget, som man så har brug for at fortælle til venner og familie. Det er ikke sundt at brænde inde med sine følelser. Det er også forståeligt, at hvis ens partner forlader en, så kan man have brug for at fortælle sin historie. Det er bare ret vigtigt, at lytteren forstår, at det kun er en side af historien. Der er også en anden side. Årsager, alle mellemregningerne. . . i den andens historie. Så glem at historien skulle være SANDHEDEN. Det er blot en version. 

Jeg oplevede engang, hvor jeg underviste nogle bosniske kvinder i dansk, at en bosnisk kvinde fortalte, at hun havde hørt, at jeg var arrogant. Jeg er bestemt ikke arrogant. En af mine værdier er ligeværd. Jeg mener ikke, at nogen er mere værd en andre, så det var ikke sandt. Men det betød, at det blev sværere for mig at skabe tillid og rum til læring, fordi der var modvilje til en start. Det gik udover mit arbejde, og det var ikke til gavn for nogen.

Filmen knækker for mig, når nogen bevidst går efter at skade mig, og nu er jeg blevet mere skrøbelig på det felt, fordi jeg er selvstændig. Det betyder, at mit navn kommer til at hænge sammen med det jeg laver. Jeg er en form for repræsentant for mig selv. Så når nogen går ud og fortæller “røverhistorier” = deres version af sandheden, så kan det skade mit profesionelle omdømme. Så kan jeg bare håbe på, at de mennesker, der læser /hører historien/versionen er i stand til at sortere og ved, at det bare er en version af en oplevelse, og at mennesker har deres helt personlige grunde til at handle, som de gør.

Når jeg skriver “læser”, så er det fordi, at her spiller  facebook og Nyhedsbrev også en rolle.

Jeg synes, at der er forskel på “at lette på låget” i private sammenhænge og så gå ud for at sprede en negativ historie om andre på de sociale medier, og hvad er egentlig formålet med det.

En vis form for etik og moral vil være fint.

Forandring

Hvordan sker forandring?

 I mit arbejde som psykoterapeut arbejder jeg med forandring til daglig, og det er fantastisk at være med i processen, når et andet menneske udvikler sig. Jeg er så priviligeret at møde rigtig mange meget søde mennesker i mit arbejde, og det er jeg taknemmelig over.

Den personlige forandring i et psykoterapiforløb er en løbende proces som ikke slutter, når terapiforløbet ophører, men fortsætter, fordi terapien har skabt forandringer. Det kan være gamle overbevisninger, som havde sin plads dengang de blev til, men som spænder ben nu.  Det kan også være uhensigtsmæssig kommunikation i et parforhold, som terapien kan give forståelse for således at nye og mere hensigtsmæssige måder at være kommunikere på kan etableres. Vi har heldigvis mulighed for at forandre os hele livet igennem (psykoterapi eller ikke psykoterapi :-).

Vi udvikler os bl. a. via de mennesker, vi møder igennem livet, og det er spændende at reflektere over, hvilke mennesker, der havde indflydelse og gav livet en drejning. Når jeg selv tænker tilbage er det for eksempel en nabokone, en kollega, kurser jeg deltog i, min mand :-) samt naturligvis de 100 egenterapitimer, der er en del af psykoterapeutuddannelsen.

Forandring sker når vi møder noget andet / noget nyt, noget der kan integreres og som lyder sandt. Vi lukker det ind i systemet og det bliver langsomt til en del af en selv, og vi er dermed i en forandringsproces. Engang for mange år siden - måske 25 år var jeg på et kursus, hvor jeg blev introduceret til nogle andre holdninger end dem, jeg havde fået med hjemmefra. Blandt andet den her sætning "Hvad andre tror og tænker er deres problem, - ikke dit". Indtil da havde det været væsentligt for mig, hvad andre tænkte om mig. Jeg mødte noget nyt og fik skilt "andre fra mig selv". Det rykkede noget i mig. Måske ikke radikalt meget lige med det samme, men det arbejdede langsomt i den rigtig retning, så det fik betydning. Vi har allesammen læring med fra vores opvækst; måder at tænke på / reagere på. Vi tror det er sådan verden er, for det er det vi har lært. Det er super godt at få sat spørgsmålstegn ved nogle af de gamle kodninger.

Selvom jeg er 57 år, er der heldigvis stadig forandring og udvikling. Det fortsætter, så længe man er modtagelig overfor input.

Jeg ønsker alle en god dag.

Små historier med eksempler om forandringer i dit liv vil være fantastisk.

Tag en pause / vær den bedste udgave af dig selv.

Uro indeni / hele tiden på vej til nogen andet / mange tanker. Kender du det? Desværre helt almindelige fænomener i vores samfund. Der er mange ting at forholde sig til hele tiden og også mange ting, man kan tænde for og aflede opmærksomheden med.

Den sidste dag i 1997 blev jeg 40 år. Indtil da havde jeg svært ved at falde i søvn. Jeg kunne nemt ligge 1/2 time. Fik jeg en tanke om et eller andet, jeg skulle huske dagen efter, eller et eller andet en eller anden havde sagt i løbet af dagen, så var det som om nervetrådene rejste sig op hele vejen i min krop, og jeg var lysvågen. Det var pænt meget spild af tid og ligge der uden at kunne falde i søvn. Jeg kunne også have en tendens til at spænde op i musklerne i løbet af dagen pga de tanker jeg havde.

I 1998 lærte jeg at meditere. Jeg mediterede 2 x 20 minutter hver dag i 1 år i hvert fald. Jeg mediterer stadig væk, men er ikke helt så flittig. Nu er det kun 20 minutter og nogle dage glipper det.

Det jeg har fået ud af at få dette redskab ind i mit liv er, at jeg kan falde i søvn om aftenen. Det er meget sjældent, der går lang tid. Jeg har færre tanker i mit hoved. Det betyder faktisk bare, at der ikke er så meget "knald på", men at det flyder mere stille og roligt. Jeg kan også tage mig selv i at dyrke en eller anden tanke, som ingen nytte er til, og bare gør mig urolig, og slippe den. Jeg er blevet mere nærværende, fordi jeg er mere tilstede.

En gang om dagen træner jeg mit hoved og er med det, der nu er.

Der er ikke blevet mindre fart på i vores samfund siden 1997. Jeg oplever i min praksis, at der er mange, som har tankemylder, uro, søvnbesvær. De giver ikke sig selv pausen / stilheden i hverdagen. Der er radio i bilen på vej til arbejde, eller telefon. På arbejdspladserne er der pres på og tendens til at blive målt og vejet / evalueret. Det kan også give bekymringstanker. Familien skal naturligvis passes, måske er der efteruddannelse, fritidsinteresser osv osv. OG så har vi fjernsynet.

At gøre noget godt for sig selv er, at gøre noget godt for de nærmeste. Trives du, så trives de, for du kan være til stede med den bedste udgave af dig selv.

Det jeg egentlig bare vil sige med dette indslag er: Vi skal huske at tage vare på os selv, og man kan mentaltræne, ligesåvel som man kan træne musklerne i kroppen. Personligt mener jeg ikke, vi er skabt til at kunne trives med hele tiden at skulle forholde os, så meditation eller andre lignende metoder kan gøre noget i forhold til trivsel.

Det gælder bare om, at finde ud af hvad der duer for en selv.

HAV EN GOD DAG :-) Pas på dig.

http://www.thrane-terapi.dk/kurser/laer-at-meditere-mindfulness